Plai Praktik

Plai Logo

Over den sidste måned har jeg været i praktik hos Plai. Det har været en super oplevelse hvor jeg fik dykket ned i full stack udvikling af en spil platform. Jeg havde en rigtig fed tid hos Plai, og selvom det, at jeg er færdig med praktikken er lidt trist, vil jeg fokusere på hvor god en oplevelse det har været for mig.

Lige nu tænker du måske; Hvad er Plai? Og det skal jeg fortælle dig…

Hvad er Plai?

Plai er en spil platform som du kan besøge for alle dine spillebehov. Nu tænker du måske på andre spil platforme, og hvordan Plai er anderledes fra de andre. Plai er lidt anderledes end de andre platforme, da Plai tillader at splitte betalingen op. Lad os sige at du vil prøve et spil du har hørt om, men du er ikke sikker på om det er pengene værd. På Plai kan du bestemme dig for at betale for spillet på en timebasis – du kommer aldrig til at betale mere end spillets fulde pris, men det tillader dig at prøve spil som du ikke er helt sikker på, uden at du skal punge ud for at betale for det fulde spil. Så hvis du spiller et spil til en timepris på €2.00 og spillets fulde pris er €10, så har du efter 5 timer betalt fuld pris for spillet, og spillet er derefter dit for evigt.

Hvis du har lyst, kan du læse mere på Plai’s officielle hjemmeside her.

Personligt er jeg meget begejstret over dette, da jeg ofte er stødt på spil som virker cool, men prisen er høj – det ville få mig til at søge på internettet efter videoer og anmeldelser osv. Men nu kan jeg prøve spillet for en minimal pris, for at se om jeg kan lide det – Det er genialt hvis du spørger mig!
Men nok om mit crush. Lad os snakke om praktikken.

Hvad jeg lavede

Min praktik hos Plai var som en programmør, og for at være mere præcis var jeg en full stack udvikler. Jeg lavede alt fra SQL queries til back end business logic, udvikling af API’er for systemet og udvikling af front end for både brugeren, men også Plai’s admin dashboard.
Selvom jeg ikke ville kalde mig selv den mest erfarne front end udvikler, var det ret sjovt at blive kastet ud i noget jeg ikke normalt ville bruge så meget tid på. Selvom jeg klagede lidt, så er Vue.Js begyndt at gro lidt på mig, til det punkt hvor jeg vil overveje at bruge det til fremtidige projekter.

Hvad jeg har opnået

I løbet af min praktik fik jeg mere erfaring med front end udvikling, ligesom jeg blev mere bekendt med nogle af de forskellige frameworks der er brugt i back end udviklingen af Plai. Min hukommelse af SQL blev opfrisket og jeg fik en god forståelse for arkitekturen af Plai of hvordan de benytter sig af Microsoft Azure. Jeg nød virkelig min tid hos Plai, og jeg kan ikke vente for deres offentlige release!

 

For flere af mine Software Udvikling Projekter kan du kigge på min Software Portefølje.